Poul Munk A/S

HM-Ventilation a/s har i 2020 stået for ventilationsentreprisen i forbindelse med opførelsen af en ny bygning for bilforhandleren Poul Munk A/S i Silkeborg.

Ventilationsanlæg til autoværksted i Silkeborg

På Nørrevænget i Silkeborg har Poul Munk A/S banet vejen til en grønnere fremtid. Ved at investere i en ny bygning har den lokale bilforhandler nemlig fået bedre plads til el- og hybridbiler. I forbindelse med byggeriet blev HM-Ventilation a/s valgt til at udføre ventilationsentreprisen.

Frisk luft på autoværkstedet

Hos Poul Munk A/S har en ny bygning på 1.600 kvm opført i 2019-2020 betydet bedre plads til fremtidens transportfrom, el- og hybridbiler. I forbindelse med byggeriet har HM-Ventilation a/s etableret et ventilationsanlæg på i alt 6.000 m3/time med krydsvarmeveksler, der ventilerer pladeværksted, klargøring, kontor og velfærdsrum.

Kravene til ventilation på autoværksteder er ekstraordinært høje, fordi medarbejderne kan komme i kontakt med kritiske stoffer som for eksempel svejserøg, slibestøv, opløsningsmidler, oliedampe og udstødningsgasser.

Det betyder, at ventilationsløsningen hos Poul Munk A/S både omfatter procesventilation og rumventilation, som modsvarer de aktuelle miljølovkrav om udskiftning af luften med frisk luft tre gange i timen.

HM-Ventilation a/s har blandt andet leveret:

  • Indblæsning i pladeværksted og klargøring udført som poseindblæsning
  • Udsugning som sug ved loft og gulv, hvilket er et krav i autoværksteder
  • Udsugningsanlæg til udsugning fra svejsearme udført med filter således, at der ikke blæses støv fra svejsning og slibning ud i det fri
  • P-kælder ventilation bestående af et udsugningsanlæg samt 3 stk. pulsventilatorer

Bygning med optimalt arbejdsmiljø

HM-Ventilation a/s afleverede det færdige ventilationsanlæg i juni 2020. Ventilationsløsningen sikrer Poul Munk A/S optimalt arbejdsmiljø uden trækgener.

 

Besøg Poul Munk A/S

 

Ventilationsentreprisen blev udført i tæt samarbejde de øvrige entreprenører på byggeriet. Herunder søsterselskabet, Henning Mortensen a/s, der stod i spidsen for el- og vvs-entrepriserne.

 

Besøg Henning Mortensen a/s

Fakta om ventilationsentreprisen

Opgave: Ventilationsentreprise
Omfang: Ét ventilationsanlæg, der ventilerer pladeværksted, klargøring, kontor og velfærdsrum med et samlet luftskifte på 6.000 m³/time
Areal: 1.600 kvm nybyggeri
Kunde: Poul Munk A/S
Lokalitet: Silkeborg
Projektperiode: 2020

Mere om ventilationsanlæg til autoværksted?

HM-Ventilation a/s har stor erfaring med ventilationsløsninger til autoværksteder og andre belastede arbejdsmiljøer, hvor kravene til ventilation er ekstra høje. Spørg os, når det gælder effektiv ventilation. Kontakt os i dag!

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.