>> STILLINGEN ER BESAT <<
Servicekoordinator til HM-Ventilation a/s
Har du erfaring fra en koordinerende eller administrativ rolle inden for service eller teknisk support? Er du god til at bevare overblikket, arbejder du struktureret, og har du et udpræget servicegen? HM-Ventilation a/s i Silkeborg søger en servicekoordinator – måske er det dig?
I jobbet som servicekoordinator hos HM-Ventilation a/s får du en central rolle, hvor din vigtigste opgave er at yde kunder, samarbejdspartnere og kunder professionel service og support.
Dine arbejdsdage vil foregå på HM-Ventilations kontor på Lillehøjvej i Silkeborg. Med stor vedholdenhed sikrer du, at alle opgaver effektivt bliver løst. Samtidig udviser du forståelse for, hvordan en teknikers arbejdsdag ser ud.
Dine ansvarsområder er blandt andet…
- Kundekontakt
- Planlægning af serviceopgaver
- Udarbejdelse af servicekontrakter
- Sagsoprettelse
- Indkøb
- Fakturering
- Ansvarlig for dokumenthåndtering, herunder DV og kvalitetssikring
Du får succes i jobbet, hvis du…
For at få succes i jobbet er det afgørende, at du trives i en selvstændig og koordinerende rolle, hvor service, planlægning og administrative opgaver er det primære.
Da stillingen indebærer bred kontaktflade både internt og eksternt, er det naturligt for dig at kommunikere tydeligt i både skrift og tale. Du er god til at lytte og sætte dig ind i både kunders, samarbejdspartneres og kollegaers behov, og du formår derfor at skabe en positiv dialog – også selv om du jonglerer mellem mange forskellige opgaver i løbet af en travl arbejdsdag.
Vi søger en servicekoordinator, der…
- har erfaring fra en koordinerende eller administrativ rolle inden for service eller teknisk support
- kan arbejde selvstændigt, men også er en god holdspiller
- har et udpræget servicegen
- har en løsningsorienteret tilgang og evnen til at nå i mål
- har god økonomisk forståelse
Glæd dig til, at…
- blive en del af et hold med engagerede og kompetente kollegaer
- interessante opgaver i et miljø præget af høj faglighed, sammenhold og god stemning
- høj grad af frihed til at planlægge din egen arbejdsdag
- få konkurrencedygtig løn og gode vilkår
Sådan søger du jobbet
Send en ansøgning til servicechef Kasper Høy Jensen på khj@hm-ventilation.dk eller ring på 60 55 62 60 for at høre mere om jobbet. Vi ønsker at besætte jobbet snarest muligt og indkalder derfor løbende til samtaler – men vi venter også gerne på den helt rette kollega.
Læs om vores kompetencer inden for ventilation