Jyske Finans A/S

HM-Ventilation a/s har i samarbejde med Unic Air leveret ny ventilationsløsning, som giver effektiv og fremtidssikret ventilation i Silkeborg til Jyske Finans A/S.

Jysk Finans A/S investerer i fremtidssikret ventilationsløsning

Jyske Bank-koncernen arbejder kontinuerligt på at blive mere klima- og miljøbevidste med en reduktion af CO2-udledning som følge. Fokus hos HM-Ventilation a/s i forbindelse med udskiftningen af et ældre ventilationsanlæg hos Jyske Finans A/S var derfor både gevinst på komfort, økonomi og CO2-regnskab.

Hos Jyske Finans A/S, en selvstændig virksomhed i Jyske Bank-koncernen, var det eksisterende ventilationsanlæg i Silkeborg-domicilet nedslidt. HM-Ventilation a/s blev efter en udbudsrunde valgt til at levere en ny effektiv ventilationsløsning.

Grønnere, billigere og bedre ventilation

Traditionelle anlæg til komfortventilation er normalvis relativt klimabelastende. Dels fordi der bliver brugt store mængder miljøskadelige kølemidler, og dels fordi det kræver stort energiforbrug at drive ventilations systemets kompressorer og ventilatorer.

For at tilgodese Jyske Bank-koncernens særlige fokus på klimavenlige og energieffektive løsninger bedst muligt gik HM-Ventilation a/s derfor efter at tilbyde Jyske Finans A/S en ny ventilationsløsning med både god energi- og driftsøkonomi samt et langt mindre klimaaftryk end traditionel komfortventilation.

Løsningen blev blandt andet baseret på en helt ny type ventilationsaggregat – Blue CO2 – fra danske Unic Air, som er lanceret i 2020 og ikke tidligere er set inden for komfortventilation med integreret køl.

Attraktiv og fremtidssikret ventilationsløsning

»I samarbejde med Unic Air udarbejdede vi en fordelagtig ventilationsløsning i Silkeborg til Jyske Finans A/S – både økonomisk og miljømæssigt«, siger direktør Henrik T. Madsen fra HM-Ventilation a/s, der var overordnet ansvarlig for ventilationsprojektet.

I løsningen er alle skadelige HFC-kølemidler, der i disse år er under lovmæssig udfasning, erstattet med naturligt kølemiddel i form af ren CO2. Henrik T. Madsen fortsætter:

»Vi har blandt andet også leveret ventilationsløsningen med indbygget VAV. Det sikrer kunden lavere energiforbrug, fordi luftmængden kan reguleres efter tidspunkt, CO2-niveau og temperatur for hvert lokale«.

Den samlede løsning fra HM-Ventilation a/s betyder, at Jyske Finans A/S har fået en fremtidssikret ventilationsløsning – både i forhold til:

  • reglen om udfasning af kølemidler
  • lavere energiforbrug
  • bedre driftsøkonomi i anlæggets levetid.

Pladsbyg på svært fremkommeligt opstillingssted

Aggregatet til ventilationssystemet hos Jyske Finans A/S er placeret i et tidligere betonsikringsrum, som er udstyret med en kun 70 centimeter bred dør. Det betød, at det nye BLUE CO2-ventilationsaggregat fra Unic Air blev leveret i moduler og samlet inde i sikringsrummet.

»Hos Unic Air har vi solid erfaring med at tilpasse vores aggregater efter særlige mål og svært tilgængelige steder. Pladsbyg-opgaven hos Jyske Finans A/S klarede vi som underentreprenør til HM-Ventilation a/s på kun tre dage«, fortæller Henrik Hejlemann Jensen, adm. direktør hos Unic Air.

Læs mere om det nye BLUE CO2-ventilationsaggregat fra Unic Air

Fakta om fremtidssikret ventilationsløsning til Jyske Finans A/S

Opgave: Udskiftning af nedslidt ventilationsanlæg i eksisterende bygning
Luftmængde: 10.000 kubikmeter i timen
Kunde: Jyske Finans A/S
Lokalitet: Silkeborg
Projektperiode: august/september 2020

Mere om komfortventilation?

HM-Ventilation a/s har mange års erfaring med at projektere, installere og servicere komfortventilation hos mange forskellige typer af kunder.

Læs mere

Skal vi hjælpe dig?

Effektive og fremtidssikrede ventilationsløsninger kontorbyggerier, butikker, undervisningsinstitutioner osv. HM-Ventilation a/s har solid erfaring med udskiftning og levering af fremtidssikrede ventilationsanlæg i eksisterende bygninger. Spørg os om ventilation.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.