FDM Jyllandsringen

HM-Ventilation a/s har leveret behovsstyret ventilation til FDM Jyllandsringens kontor- og loungefaciliteter i Resenbro ved Silkeborg.

Energieffektiv VAV ventilationsløsning

Hos FDM Jyllandsringen betød behovet for mere plads opførelse af en tilbygning i tre etager. I marts 2019 kunne Forenede Danske Motorejere, FDM, tage deres nye kontor- og loungeområder i brug. HM-Ventilation a/s leverede i 2019 deres VAV ventilationsløsning.

»I forbindelse med opførelsen af den nye tilbygning hos FDM Jyllandsringen har vi leveret en VAV-ventilationsløsning, som er dimensioneret til at behandle en luftmængde på 6.000 m3/h til komfortventilation i kontorer, mødelokaler og loungeområde«, fortæller Frank Schou, projektleder hos HM-Ventilation a/s.

Behovsstyret ventilation

Hos FDM Jyllandsringen er der stor forskel på, hvordan lokalerne bliver brugt og ikke mindst hvor mange personer, der opholder sig i de forskellige lokaler. Derfor har HM-Ventilation a/s installeret en VAV-ventilationsløsning, hvor bygningen er opdelt i zoner. Luftmængden kan reguleres individuelt for hvert område efter anvendelsestidspunkt samt belastning i form af CO2-værdier og temperaturer i de enkelte lokaler.

»Fordelen ved behovsstyret ventilation ligger både i driftsøkonomi og komfort. Ved at reducere luftmængden, når behovet falder, sparer man på energiforbruget til både ventilatorer og opvarmning af udeluften«, siger Frank Schou fra HM-Ventilation a/s.

Ventilationsanlæg med integreret køling

Til projektet valgte HM-Ventilation a/s Systemair-anlæg med integreret køl. Den integrerede køling betyder blandt andet, at FDM kan holde en komfortabel temperatur i bygningen – også når det bliver varmt om sommeren.

Synlig rørføring stiller større krav

»Ventilationsløsningen ved FDM Jyllandsringen er lavet med synlig rørføring«, fortæller HM-Ventilation a/s’ projektleder. Han slutter:

»Det stiller lidt større krav til montagearbejdet. Vi har stor erfaring inden for ventilationsløsninger med synlig rørføring, så også denne opgave er blevet løst flot af montørerne«.

Kort om projektet

På projektet har HM-Ventilation a/s som underentreprenør haft et velfungerende samarbejde med Fast Entreprise, som var totalentreprenør. HM-Ventilation a/s’s søsterselskab, Henning Mortensen a/s, har stået for el- og VVS-entrepriserne.

Tilbygningen blev taget i brug umiddelbart efter afleveringen i marts 2019.

Fakta om ventilationsentreprisen

Ydelse: VAV ventilationsløsning til 730 kvm nyopført bygning i tre plan
Bygherre: Forenede Danske Motorejere, FDM
Lokalitet: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg
Luftmængde: 6.000 m3/h
Totalentreprenør: Fast Entreprise
Projektperiode: 2018 – 2019

Vil du høre mere om projektet hos FDM Jyllandsringen?

Kontakt HM-Ventilation a/s på +45 86 82 05 77 og hør mere om ventilationsløsningen hos FDM Jyllandsringen. Vi har mange års erfaring med at projektere, installere og servicere ventilationsanlæg hos vidt forskellige kundetyper. Læs mere om ventilation.

Skal vi hjælpe dig med ventilation?

Energieffektiv VAV-ventilationsløsning til kontoret, skolen eller børnehaven? HM-Ventilation a/s har mange års erfaring med levering af energieffektive og behovsstyrede BtB-ventilationsanlæg i tilbygninger. Spørg os om ventilation.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.