--- STILLINGEN ER BESAT ---

Erfaren ventilationsmontør til HM-Ventilation a/s

Har du erfaring som montør på ventilationsopgaver? Trives du med at arbejde selvstændigt? Og sætter du en ære i at levere håndværksmæssig kvalitet og yde kunderne god service? Så kom og bliv en del af et stærkt hold hos HM-Ventilation a/s.

For at kunne følge med den stigende efterspørgsel søger HM-Ventilation a/s netop nu en erfaren ventilationsmontør. Hos os bliver du en del af en solid ventilationsvirksomhed med afdelinger i både Silkeborg og Aarhus, som løser alt fra mindre serviceopgaver til store teknikentrepriser.

Jobbet som ventilationsmontør omfatter spjældopgaver og mindre ventilationsopgaver på blandt andet skoler, kontorhuse, etagebyggerier og industrivirksomheder – primært i Østjylland, Midtjylland og Trekant-området.

Styrken hos HM-Ventilation a/s er vores solide faglige og økonomiske fundament, sammensætningen af medarbejdere og deres mange års erfaring fra ventilationsbranchen. Hos os er gensidig tillid og ordentlighed afgørende. Vi gør det, vi siger – altid.

Du passer ind hos os, hvis du…

  • har solid erfaring som allround montør på ventilationsopgaver og gerne relevante ventilationskurser
  • kan håndtere en uforudsigelig arbejdsdag uden at miste overblikket
  • er imødekommende og mødestabil
  • sætter en ære i håndværksmæssig kvalitet og yde kunderne god service
  • er holdspiller samtidig med, at du kan arbejde selvstændigt
  • har kørekort og bopæl i Jylland

Glæd dig til…

  • et hold af engagerede og kompetente kollegaer
  • interessante opgaver i et miljø præget af høj faglighed, kollegialt sammenhold og god stemning
  • alsidige arbejdsdage, hvor du oftest møder direkte hos kunden
  • stor frihed til at planlægge arbejdet
  • en konkurrencedygtig lønpakke med pension

Mere om HM-Ventilation a/s?

HM Ventilation A/S har eksisteret siden 2014 som et søsterselskab til teknikentreprenøren Henning Mortensen a/s. Vi holder til i Silkeborg og Århus, og vi hjælper vores kunder med professionelle løsninger både i forbindelse med ventilationsentrepriser og ventilationsservice i både Midt- og Østjylland og i resten af landet.

 

Læs mere

 

Sådan søger du jobbet

Vil du søge jobbet som ventilationsmontør hos HM-Ventilation a/s? Send en ansøgning til direktør Henrik T. Madsen på htm@hm-ventilation.dk.

Har du spørgsmål om jobbet, så ring til enten servicechef Carsten Schaarup Jørgensen på 25 34 97 33 eller direktør Henrik T. Madsen på 28 92 40 96. Vi ønsker at besætte jobbet snarest muligt og indkalder derfor løbende til samtaler – men vi venter også gerne på den helt rette kollega.

 


Publiceret september 2020


 

Læs om vores kompetencer inden for ventilation

Kontakt HM-Ventilation a/s i dag!

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.